Falster: Brandvæsenet rykker ud til beboelseskvarter

Vidner har netop spottet en brand i en garage til et hus, hvor ingen personer var hjemme

Lolland-Falsters Brandvæsen og politiet er fredag aften rykket ud til en anmeldelse om brand på en adresse på Ryesgade i Nykøbing Falster.

Kort efter anmeldelsen ankom i alt fire udrykningskøretøjer til stedet, hvor man kunne konstatere, at der var sort røgudvikling fra en garage på adressen.

Ingen var hjemme i huset, men brandslukningen startede, og flammerne blev nedkæmpet.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte skete der ingen skade på de omkringliggende bygninger.

Der er heller ikke nogen personer, der er kommet til skade. Branden er slukket.

Anmeldelsen indløb klokken 18.53 – brandårsagen er på nuværende tidspunkt ikke kendt, men i den indledende anmeldelse er det oplyst, at der lugter af brændt plastik-

SE OGSÅ: FØL I KNIBE: HESTEMOR STÅR HJÆLPELØS PÅ BREDDEN