Færdselsulykke nær Faaborg: Bil kørt i vandet – føreren død

Der skete fredag aften en færdselsulykke på Rewentlowsvej i den lille by Korinth nær Faaborg på Fyn.

De første meldinger lød på, at en bil var kørt i grøften, og at den lå under vand.

Bilens fører, en 36-årig mand, er død. Det skriver fyens.dk

En 36-årig mand mistede fredag aften livet, da han mistede herredømmet over sin bil og endte i Silkeø, en lille sø, der tilhører Brahetrolleborg Gods tæt på Faaborg.

“Noget gjorde, at han mistede kontrollen over bilen. Derefter påkørte han et autoværn og endte på taget nede i søen,” siger vagtchef Bjarne Tykgaard, Fyns Politi,

Da politiet og redningsmandskabet ankom til stedet, stod den 36-åriges liv ikke til at redde, og han blev erklæret død på stedet.

“Vi havde nogle dykkere i vandet, som fik ham ud af bilen, men han var ikke til at redde, “siger vagtchefen.

De pårørende er underrettede.