Færdselsuheld: Autocamper har ramt tre personbiler

Der er tidligt onsdag eftermiddag sket et færdselsuheld på Vardevej i Gårde nær Ølgod.

Syd- og Sønderjyllands Politi skriver på Twitter:

“Politi og redningsberedskab er på vej til færdsesuheld mellem flere biler på Vardevej(Rute12),6870 Ølgod-umiddelbart nord for Gårde. Giv venligst plads til redningskøretøjerne og hav tålmodighed på stedet”.

Over for jv.dk siger vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Ole Aamann, at uheldet er sket ved, at en autocamper af uvisse årsager er kørt sammen med tre personbiler.

Der er ingen melding om personskade, men en af bilerne har tabt et baghjul. Derfor er myndighederne gået i gang med at skaffe transport til den.