Færdselsulykke: En person afgået ved døden – en anden i kritisk tilstand

En person er afgået ved døden, og en anden er fløjet på hospitalet i kritisk tilstand efter en alvorlig færdselsulykke lørdag morgen

Nordjyllands Politi modtog lørdag morgen klokken 07.50 en anmeldelse af, at en bil med to personer i var braget ind i en lade på Borregårdsvej i Overlade, der ligger 50 kilometer nord for Viborg.

I første omgang oplyste Nordjyllands Politi, at bilen var kørt ind i et hus, men politikredsen fortæller nu, at der er tale om en lade.

’Der var to personer i bilen, hvor den ene desværre er afgået ved døden. Den anden person er fløjet til Aalborg Sygehus i kritisk tilstand,’ fortæller Nordjyllands Politi.

Der var ingen mennesker, der opholdt sig i laden.

De pårørende er endnu ikke underrettet.

Også Presse-fotos.dks fotograf var til stede på Borregårdsvej.

“Det er en helt almindelig standard personbil, der er kommet kørerende på en landevej og er hamret ind i muren. Der er en del vand på vejen, jeg ved ikke, om det kan have været en årsag til ulykken. Det ser ret voldsomt ud,” siger fotografen fra ulykkesstedet af.

Han vil vurdere, at der er omkring otte meter fra vej og til den mur, som bilen er kørt ind i.

“Bilen ligger lige nu på hovedet ved muren. Muren er styrtet sammen og bilen ser ret smadret ud.

SE OGSÅ: POLITIET: DRABSMAND I HOLBÆK ER BEVIDST GÅET EFTER DEN 37-ÅRIGE KVINDE

Politi-, brand- og redningsmandskab var på ulykkesstedet kort efter anmeldelsen. Man er endnu ikke klar over, hvorfor ulykken skete.

OPDATERING 12.00:

De pårørende er nu underrettet.

Læs opdatering her.