Færdselsuheld på motorvej: Flere vognbaner spærret

Fredag formiddag er der flere kilometer kø på Holbækmotorvejen efter et færdselsuheld, hvor flere biler er impliceret

Fredag omkring klokken 10.40 er der sket et færdselsuheld på Holbækmotorvejen i vestgående retning omkring Torkilstrup.

Her er flere biler kørt ind i hinanden og holder nu på tværs af vejbanen.

Som følge deraf har politiet spærret flere spor. Det skaber i skrivende stund kø på omkring to kilometer.

‘Tilpas hastigheden når du nærmer dig,’ råder vagtchefen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet alvorligt tilskade.

Vejdirektoratet oplyser, at man forventer, at oprydningsarbejdet er overstået omkring klokken 10.30.

SE OGSÅ: BLEV SLÅET I HOVEDET MED STØTTEBEN UNDER RØVERI

OPDATERING KLOKKEN 10.42:

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser nu at begge vognbaner igen er åben.

Der var tale om to biler, der var kørt ind i hinanden på motorvejen.

Der er ikke sket personskade.

SE OGSÅ: TO KVINDER INDLAGT I KUNSTIG KOMA EFTER PÅKØRSEL