Færdselsuheld på motorvej: Der er pivglat!

Der er onsdag aften sket et færdselsuheld på Djurslandmotorvejen ved Lystrup.

Østjyllands Brandvæsen skrev i første omgang på Twitter:

“Indsatsleder Nord og st. Aarhus Nord er på vej til færdselsuheld på Djurslandmotorvejen i vestgående retning fra Lystrup. Der er melding om meget glatte veje på stedet, og flere biler skulle være stødt sammen. Kør forsigtigt og giv plads for udrykningskøretøjerne.”

Senere lød det:

“Vi er snart færdige på stedet. De havarerede køretøjer er trukket ind i nødsporet. Motorvejen vil snart være åben igen for trafik. Det er meget glat i vores område med meldinger om “sort is” – KØR Forsigtigt”

Vejdirektoratet skriver på trafikinfo.dk:

“Rute 15 Djurslandmotorvejen mellem Lystrup <18> og Lisbjerg <19a>. Uheld, nedsæt hastigheden, politi og redningsmandskab er på stedet, oprydningsarbejdet forventes tidligst overstået kl. 22:15.”