Færdselsuheld: Nordmænd skøjtede af Nordjyske Motorvej

En norsk bil kørte mandag aften af Nordjyske Motorvej og ud på marken, da den kom kørende i det glatte føre fra Vrå i retning mod Hjørring.

Der var to personer om bord, og de kunne selv kravle ud af bilen efter uheldet.

“De er ikke kommet til skade. De stod uden for bilen, da vores patrulje nåede frem,” siger Torben Larsen fra Nordjyllands Politi til nordjyske.dk

Vejdirektoratet skriver på trafikinfo.dk:

“E39 Hirtshalsmotorvejen, fra Aalborg mod Hirtshals mellem Vrå <5> og Hjørring S <4>. Uheld, politi og redningsmandskab er på vej. Forventes afsluttet 21:45.”