Færdselsuheld i Slangerup

Politi og redning har sen fredag eftermiddag været til stede ved et mindre trafikuheld i Slangerup.

Ulykken skete på Frederiksborgvej tæt ved den rundkørsel som ligger cirka 200 meter fra det T-kryds, der forbinder Frederiksborgvej med Hørup Skovvej.

Der er ikke melding om nogle alvorligt tilskadekomne, ligesom trafikken forløber normalt.

Beredskabet er ikke længere på scenen og haverede biler er fjernet fra kørebanen.

Presse-Fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Nordsjællands Politi for at kende de nærmere omstændigheder omkring ulykken, men det har ikke været muligt.