Der er mandag eftermiddag sket et færdselsuheld i det flersporede kryds Odsherredvej/Tinghulevej i Nørre Asmindrup nordvest for Holbæk.
“En bil er kørt ind i siden på en anden bil med en fart af 80 kilometer i timen. Fra den første bil er der to personer, og de er begge kørt til skadestuen i ambulance. Fra den anden bil er der en person, og denne person er kørt til skadestuen af en pårørende. Ingen af dem vurderes til at være kommet alvorligt til skade,” siger Mikael Rahn, vagtchef, Midt- og Vestsjællands Politi, til presse-fotos.dk
Vagtchefen tilføjer, at uheldsstedet kortvarigt har været spærret af, men der er nu åbent for trafik igen.