Færdselsuheld i Esbjerg: Lastbil kørt op i personbil

Der er sent søndag eftermiddag sket et færdselsuheld på Kjersing Ringvej i Esbjerg.

Både beredskab og politi er til stede i området med flere patruljer.

“Der er tale om en lastbil, der har kørt op i en personbil, der holdt stille. Der er ingen meldinger om personskade, men personbilen er ret medtaget, så der skal noget autohjælp til. Brandvæsenet er desuden tilstede for at rydde op,” siger Richard Borring, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi til presse-fotos.dk

Vagtchefen har ingen meldinger om, at uheldet skulle have påvirket trafikken i området.