Blå blink er rykket ud til et kryds på den københavnske vestegn, hvorfra der er meldinger om et færdselsuheld
Torsdag aften klokken 22.34 har Københavns Vestegns Politi modtaget en anmeldelse om et færdselsuheld i krydset mellem Søndre Ringvej og Sydgårdsvej i Brøndby.
Her er der ifølge den indledende anmeldelse to personbiler, der har været involveret i et sammenstød.
Fremme på stedet bekræfter Presse-fotos.dks udsendte, at to biler er involveret, og at der er sket mindre materiel skade.
“Der er intet, som tyder på, at der er sket alvorlig personskade, men en person bliver dog taget med i ambulancen til hospitalet,” lyder det fra vores udsendte.
Alle parter var selv kommet ud af køretøjerne ved beredskabets ankomst.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Billeder fra stedet viser, at de forulykkede køretøjer er blevet placeret inde i siden af vejen, hvor de nu står med politiets afspærringsbånd over sig.
På trods af uheldet er begge veje fuld åben for færdsel.