05. jan. 2024 - 13:48

Færdselsuheld: Bus og bil brager sammen på stor vej på Vestegnen



En bus og en bil er fredag eftermiddag braget sammen på Roskildevej i Brøndbyøster.

“Vi modtog anmeldelsen kl. 11.54. Der er ingen, der er kommet alvorligt til skade ved sammenstødet, men der er sket betydelig materiel skade på både bus og bil. Uheldet skyldes formentlig det glatte føre,” fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Thomas Christensen, til presse-fotos.dk

Udrykningskøretøjernes arbejde på stedet har givet nogle problemer i trafikken, men de er afviklet nu.