Fængslet for samleje med mindreårige piger

Illustrationsfoto

En 17-årig dreng fængsles nu for at have haft sex med to mindreårige piger

Ved Retten i Holstebro har en 17-årig dreng netop modtaget en fængselsstraf på seks måneders fængsel.

Det sker, fordi han i løbet af sommeren 2023 har haft samleje med en 12-årig og 13-årig pige, oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie X.

“Det er ikke lovligt at have samleje eller andet seksuelt samvær med nogen under 15 år – det er lige meget om det er frivilligt, og der har været samtykke,” uddyber anklager Line Svensson til Holstebro-Struer Dagblad.

I begge de nævnte tilfælde har pigerne givet samtykke til at være sammen med den 17-årige dreng.

Han vidste dog, at de begge piger var under 15.

(Artiklen fortsætter under tweeetet)

Den 17-årige dreng blev udover ovenstående også kendt skyldig i blufærdighedskrænkelse af en tredje mindreårig pige, flere tyverier samt en enkelt overtrædelse af færdselsloven.

Fire af de seks måneders fængsel er gjort betinget.

Da drengen allerede har siddet varetægtsfængslet i en måned, mangler han altså kun af afsone en måned mere.

Han valgte at modtage dommen.