Etårig pige fundet: Hvor er min mor og far?

Mash

En etårig pige er onsdag morgen fundet ved sommerhusområdet ved Hasmark Strand.

Det oplyser Fyns Politi til fyens.dk.

– Pigen savner sine forældre, fortæller vagtchef Henrik Krøjgaard til mediet.

Det formodes, at pigen er taget på eventyr, og det vides ikke, hvor længe hun har været væk.

Det var en borger, som fandt pigen i området og anmeldte det til politiet klokken 07.09.

Pigen er rødhåret, og ifølge politiets oplysninger skulle hun hedde Mia.

Politiet leder efter forældrene. Har man oplysninger, kan politiet kontaktes på telefon 114.

Fyns politi oplyser klokken 08.31 at forældrene til den 1-årig pige er fundet.