Syd- og Sønderjyllands Politi er sammen med Sydvestjysk Brandvæsen tidligt lørdag aften til stede på Ådalshaven i det vestlige Esbjerg.
Her er beredskabet rykket ud efter en anmeldelse om brand i en etageejendom.
Ved ankomst til stede kunne der konstateres tydelig røgudvikling i en lejlighed, men det tog ikke brandvæsenet længe at få bekæmpet flammerne.
Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er to personer blevet tilset i en ambulance. Der er dog ikke tale om alvorligt tilskadekomst.
Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ikke kendt.