Enorm bilkøer efter vejarbejde: Bilister har ventet over fem timer

Arkivfoto

Vejarbejde i Nordhavn skaber lige nu timers kø for bilister i området – undgå området anbefales det

Asfaltarbejde på Sundkrogsgade i Nordhavn skaber mandag timer lange bilkøer i området.

’Vi har netop talt med en af chaufførerne fra bagenden af køen, der har kørt en kilometer på cirka fem timer,’ oplyser DR P4 Trafik.

Der er altså alt mulig grund til at undgå Københavns Nordhavn, hvis du er i bil eller lastbil.

Asfaltarbejdet på Sundkrogsgade forventes at være afsluttet den 29. oktober.

SE OGSÅ: SVÆRT BEVÆBNET POLITI I MASSIVT OPBUD: NU ER AKTIONEN SLUT

Mandagen igennem har der været massiv kø, og den ser altså ikke ud til at aftage.

Ifølge B.T.s oplysninger skulle årsagen til den meget ekstra ventetid mandag eftermiddag og aften være, at en lastbil har holdt og blokeret. Den er dog fjernet nu, men vejarbejdet skaber altså endnu massiv kø.