Engangsgrill startede mindre brand i Brønshøj

Politi og beredskab var fredag aften til stede på Gadelandet i Brønshøj efter en anmeldelse om brand.

“Det var nogle unge mennesker, der havde grillet på en engangsgrill og derefter har smidt den i storskrald, mens den stadig var varm. Og det har så skabt en mindre brand i skraldespanden,” oplyser vagtchefen ved Københavns Politi.

Ifølge vagtchefen blev branden dog hurtigt slukket, og politiet forlod kort efter stedet igen.