
Færdselsuheld på Motorring 3 skaber lige nu kilometer lang kø
Mandag formiddag er der sket et færdselsuheld på Motorring 3 ved Buddinge i retning mod Helsingør.
Politi-, brand- og redningsmandskab er fremme på stedet, hvor man har spærret dele af motorvejen af.
Det skaber derfor trafikale problemer, og bilister på strækningen skal væbne sig med tålmodighed.
Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at køen klokken 10.00 er flere kilometer lang.
Redningsmandskabet oplyser ikke, hvor længe man forventer, at oprydningsarbejdet vil tage.
Anmeldelsen indløb klokken 09.28. Uheldet er angiveligt sket mellem en bil og en lastbil.
Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.
SE OGSÅ: 33-ÅRIG MAND FUNDET LIVLØS PÅ MARK

