Endnu et harmonikasammenstød skaber lang kø

Der er netop sket endnu et harmonikasammenstød på Fynske Motorvej. Det er dagens anden af slagsen på samme motorvej.

Der er lige nu lange bilkøer på Fynske Motorvej mellem Ålsbo og <56> Ejby i retning mod Jylland.

Det skyldes et færdselsuheld omkring klokken 10.00 på strækningen.

Uheldet er sket i et vejarbejdsområde, og Fyns Politi har spærret dele af motorvejen af. Stedet kan dog passeres med forsigtighed. Bilister skal være opmærksomme på, at der er kø i begge retninger.

Ifølge Vejdirektoratet er der lige nu en forlænget rejsetid på op til 30 minutter for bilister på vejen. Køen strækker sig i skrivende stund omkring fem kilometer.

Der er ikke umiddelbart tale om hård personskade.

SE OGSÅ: KNIVSTIK: UNG MAND STUKKET NED I TOG

OPDATERING:

P4 Trafik meddeler nu, at oprydningsarbejdet er overstået.

Der er dog stadig en del kø, der skal afvikles.