Endnu et chok: Højrefløjspolitiker angrebet med kniv

En politiker fra det højreorienterede tyske parti Alternative für Deutschland (AfD) er blevet angrebet med kniv i byen Mannheim. Det erfarer det tyske nyhedsbureau dpa fra sikkerhedskilder onsdag. Der er tale om en kandidat til en kommunalbestyrelse. Manden er blevet såret, og en formodet gerningsperson er blevet anholdt. Hændelsen skete tirsdag aften omkring klokken 22.45. Politiet i Mannheim har onsdag bekræftet, at der har været en politiaktion, men kommer ikke med yderligere oplysninger. Politiet ventes at fortælle mere i løbet af formiddagen. Ifølge kredsforbundet i AfD skete hændelsen i nærheden af Mannheim Marktplatz i den centrale del af byen. Knivoverfaldet skal være sket, da AfD-politikeren konfronterede en person, som var ved at rive en plakat ned. Politikeren befinder sig angiveligt fortsat på hospitalet, men har kun fået snitsår. AfD omtaler hændelsen som et angreb fra venstreekstremister, hvilket dog ikke officielt er bekræftet. Søndag døde en 29-årig politibetjent som følge af kvæstelser, han pådrog sig, da han fredag blev stukket med kniv i hovedregionen under en højrefløjsdemonstration. Det skete ligeledes i Mannheim i det sydvestlige Tyskland i delstaten Baden-Württemberg. /ritzau/dpa

Politiker fra AfD befinder sig fortsat på hospital efter knivoverfald og har fået snitsår

En politiker fra det højreorienterede tyske parti Alternative für Deutschland (AfD) er blevet angrebet med kniv i byen Mannheim.

Det erfarer det tyske nyhedsbureau dpa fra sikkerhedskilder onsdag.

Der er tale om en kandidat til en kommunalbestyrelse. Manden er blevet såret, og en formodet gerningsperson er blevet anholdt.

Hændelsen skete tirsdag aften omkring klokken 22.45.

Politiet i Mannheim har onsdag bekræftet, at der har været en politiaktion, men kommer ikke med yderligere oplysninger. Politiet ventes at fortælle mere i løbet af formiddagen.

Ifølge kredsforbundet i AfD skete overfaldet i nærheden af Mannheim Marktplatz i den centrale del af byen.

Knivoverfaldet skal være sket, da AfD-politikeren konfronterede en person, som var ved at rive en plakat ned.

Politikeren befinder sig angiveligt fortsat på hospitalet, men har kun fået snitsår.

AfD omtaler hændelsen som et angreb fra venstreekstremister, hvilket dog ikke officielt er bekræftet.

Søndag døde en 29-årig politibetjent som følge af kvæstelser, han pådrog sig, da han fredag blev stukket med kniv i hovedregionen under en højrefløjsdemonstration.

Det skete ligeledes i Mannheim i det sydvestlige Tyskland i delstaten Baden-Württemberg.

En række delstater holder i Tyskland kommunalvalg 9. juni, som er den dag, hvor der er valg til EU-Parlamentet.

Der har i Tyskland været flere angreb mod politikere op til valgene.

Det tyske medlem af EU-Parlamentet Matthias Ecke blev overfaldet af en gruppe ukendte gerningsmænd i begyndelsen af maj.

Kort efter blev Franziska Giffey, som er Berlins senator for økonomi og tidligere borgmester, angrebet på et lokalt bibliotek i bydelen Neukölln i Berlin. En mand slog hende i hovedet og nakken bagfra med en tung genstand.

/ritzau/dpa