Tidligt fredag aften er der sket et færdselsuheld på Vestmotorvejen. Det skaber lige nu kilometerlang kø
En kø på omkring 10 kilometer strækker sig lige nu på Vestmotorvejen fra Ringsted.
Det skyldes et færdselsuheld ved afkørsel <35> Ringsted Ø i vestgående retning.
Politi-, brand- og redningsmandskab er ankommet til stedet, hvor man har afspærret det højre spor, mens oprydningsarbejdet står på.
Ifølge Vejdirektoratet skal bilister på strækningen forvente op mod en times forlænget rejsetid.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser dog, at alle spor snart forventes genåbnet.
Klokken 18.00 møder bilister køen ved Bjæverskov
SE OGSÅ: UDGØR SUNDHEDSRISIKO: KRYDDERI TILBAGEKALDES I HELE LANDET