En dræbt i personpåkørsel

Der er sket en personpåkørsel lige nord for Horsens Station, der har kostet en person livet

Det oplyser indsatsleder ved Sydøstjyllands Brandvæsen Kristoffer Baungaard til TV2 Østjylland.

“Vi fik en melding, der gik på fastklemt person, og vi kunne desværre hurtigt konstatere, at det var en hændelse med dødelig udgang. Vores opgave er at assistere sundhedsberedskabet med at få personen ind i en ambulance. Det har vi gjort, og vores arbejde på stedet er derfor slut. Nu venter vi på, at togtrafikken bliver frigivet,” siger Kristoffer Baungaard til mediet.

Tidligere på aftenen var togtrafikken mellem Vejle og Skanderborg indstillet som følge af personpåkørslen.

Togtrafikken er dog omkring klokken 22.30 igen optaget, oplyser DSB.

Pendlere skal være opmærksomme på, at der kan forekomme forsinkelser.

SE OGSÅ: TO ULVEANGREB – NU SKAL DE MÅSKE SKYDES