Elledninger til flydende hotel blev blæst ned i hovedhøjde

Brandvæsenet har lørdag morgen været til stede på en adresse i Vordingborg, da man fik en anmeldelse af, at blæsten havde revet elledninger ned i hovedhøjde

Lørdag klokken 07.49 fik Midt- og Sydsjællands Brand & Redning en anmeldelse af, at flere elledninger hang dinglende helt nede tæt på jorden på Femøvej i Vordingborg.

Derfor kørte brandvæsenet afsted og ankom efter kort tid på adressen, hvor også Presse-fotos.dks fotograf var til stede.

“Brandvæsenet har fortalt mig, at kablerne, der er væltet, går ned til det flydende hotel, der ligger ved kajen hernede,” fortæller fotografen.

SE OGSÅ: GJORDE VILDT FUND PÅ 34-ÅRIGS ADRESSE

I Vordingborg ligger der nemlig nu en 100 meter lang pram på Sydhavnen, der fungerer som et hotel for 300 brobyggere i de næste tre år. De 300 personer skal være med til at bygge den nye Storstrømsbro fra Masnedø til Falster.

Det flydende hotel er ankommet fra Norge.

Da brandvæsenet havde fået styr på situationen, kørte de igen fra Femøvej.