07. sep. 2022 - 21:41

El-scooter gået i brand: Beredskabsstyrelsen tilkaldt



Herning brandvæsen blev kaldt ud til brand i el-scooter i Birk ved Herning, da en el-scooter var blevet overtændt.

Brandvæsnet var hurtige fremme, men branden nåede alligevel at tage lidt fat i udhænget på huset, den stod ved.

LIGE NU LÆSER ANDRE: POLITIAKTION: EN ANHOLDT – EN ANDEN SENDT PÅ SYGEHUSET

For at være helt sikker på, at der ikke stadig var fare for brand, blev Beredskabsstyrelsen Midtjylland tilkaldt som assistance. De ankom med en container og kranbil, så de kunne løfte el-scooteren op i container fyldt med vand.

Branden resulterede i, at ejeren måtte en tur på hospitalet for at blive tjekket.

Aktionen stod på i over en time, men redningsmandskabet er nu ved at være færdige derude.

LÆS OGSÅ: BRANDVÆSNET RYKKER UD TIL BRAND PÅ PLEJECENTER