Eksplosionsbrand i villahave: ‘Flammerne var på højde med flagstangen’

En autocamper er onsdag middag udbrudt i store flammer

Onsdag klokken 11.46 lød et ordentligt brag på Skovborgvej i den sydjyske by Vonge, da en autocamper satte i flammer i forbindelse med en eksplosionsagtig brand.

Det oplyser vidner til Presse-fotos.dks udsendte.

Ikke længe efter var Sydøstjyllands Politi på adressen sammen med brandvæsenet.

På dette tidspunkt var autocamperen dog allerede næsten udbrændt, så det handlede om at inddæmme flammerne, så de ikke spredte sig.

“Vidner har fortalt mig, at autocamperen eksploderede. Flammerne var lige så høje som flagstangen i haven. Jeg kunne selv se røgen omkring fem kilometer væk,” oplyser vores udsendte.

Flammerne fra autocamperen var tæt på at få fat i et nærliggende skur, men det blev forhindret.

Autocamperen står nu udbrændt tilbage

Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade. Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ukendt.

SE OGSÅ: POLITIINSPEKTØR EFTER FILIPPA-SAG: VI SKAL SE, OM DET KAN TRÆKKE TRÅDE TIL UOPKLAREDE SAGER