Ejer af brandramt gård er dømt for dyremishandling: Person kørt væk i ambulance!

En person er kørt væk i ambulance, efter at der sent fredag eftermiddag udbrød brand på en landejendom på Egmondvej i Dragør.

Ejeren af ejendommen er tidligere dømt for vanrøgt af ponyer. Endvidere har hun været anklaget for andre forhold om dyremishandling.

LÆS OGSÅ: Brand i hus: Der er store flammer!

Forespurgt om, hvorvidt dette forhold, kan få betydning for efterforskningen – f.eks for, om branden kan være påsat – svarer vagtchef hos Københavns Politi, Jonathan Wald:

“Det har vi ingen kommentarer til. Vi er tilstede i øjeblikket på adressen, hvor vi assisterer brandvæsenet. Vi undersøger forholdet, og vi har en bred efterforskning, inden vi tager stilling til eventuelle motiver.”

Opdatering kl. 19.15: Ifølge tv2.dk var der tale om en skorstensbrand. Den tilskadekomne er en mand, som ikke er kommet alvorligt til skade.