Efterlyst med navn og billede – nu tager politiet droner i brug

Politi og brandvæsen er fredag aften til stede i gaderne i Kalundborg i forbindelse med eftersøgningen af Martin

Midt- og Vestsjællands Politi har fredag aften efterlyst manden Martin med billede. Derfor er der lige nu indsatsledere med blandt andet droner til stede i Kalundborg, hvor man foretager en humanitær eftersøgning.

‘Vi efterlyser Martin, der i dag klokken 16.00 er gået i sydlig retning fra sin adresse på Lerchenfeldvej,’ oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Martin var iklædt sort jakke med pelskrave, cowboybukser og grå sko, da han forlod adressen.

Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 1-1-4.

SE OGSÅ: 45-ÅRIG AFGÅET VED DØDEN: POLITIET TALSTÆRKT TIL STEDE VED VILLA

OPDATERING:

Martin er nu fundet i god behold, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. Derfor fjerner Presse-fotos.dk billedet af ham fra artiklen.