Efter Navalnyjs død: Demonstration ved den russiske ambassade

Lørdag formiddag er flere mennesker dukket op til demonstration ved den russiske ambassade i København. Demonstrationerne sker i kølvandet på gårdsdagens meldinger om, at Putin-kritiske Aleksej Navalnyj er død.

Folk er mødt op til ambassaden for at sørge over Navalnyjs død og vise deres utilfredshed over den russiske præsident Vladimir Putin.

Der er blevet lagt buketter af blomster foran ambassaden, hvor politiet også er tilstede. Der er ingen meldinger om optøjer ved ambassaden, og selve demonstrationen forløber sig fredfyldt.

(Artiklen fortsætter under billedet)