Der er torsdag sket et knivstikkeri tæt ved Jyllingevej Station, hvor en 32-årig mand måtte køres på hospitalet som følge af sine kvæstelser.
Det påvirker togdriften i området, fordi S-togene ikke kan standse på Jyllingevej Station.
LÆS OGSÅ: Det vrimler med politi i Vanløse: Nyt knivstikkeri!
DSB skriver på Twitter:
“S-tog: ingen tog mellem Vanløse og Husum Stationer. Linje C kører mellem Frederikssund og Husum, og igen mellem Klampenborg og Vanløse/Valby. Linje H kører mellem Østerport og Vanløse. Der er bestilt Togbusser.”
Togbusserne sættes ind på Vanløse Station og Herlev Station.
Opdatering kl. 11.05: Politiet meddeler, at de er færdige med at arbejde på stedet, og at togdriften er genoptaget.