Efter fodboldkamp: Kvinde anholdt for at sparke betjent i ansigtet

En 29-årig kvinde blev anholdt efter at have sparket en betjent i ansigtet efter fodboldkampen mellem Viborg og West Ham.

“Hun slår betjentens arme væk, og så tildeler hun ham et spark på hagen,” siger vagtchef Anders Olesen, Midt- og Vestjyllands Politi, til bt.dk

Betjenten er ikke kommet alvorligt til skade, men kvinden kan som minimum se frem til en bøde. I værste fald venter en fængselsstraf for vold mod embedsmand i funktion.

Seks yderligere personer er blevet anholdt i forbindelse med kampen.

LÆS OGSÅ: Flere anholdte efter fodboldkamp i Viborg

De tre blev tilbageholdt, fordi de var tilstede på stadion, selvom de har karantæne p.g.a. tidligere episoder.

Derudover blev tre anholdt for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. En af dem havde euforiserende stoffer på sig.

Der venter også en bøde til de tre.

Selve kampen endte med en sejr på 3-0 til West Ham, som dermed går videre med samlet 6-1 til gruppespillet i Conference League.

LÆS OGSÅ: Silkeborg IF er ude af Europa League

Andetsteds i politikredsen spillede Silkeborg og HJK Helsinki 1-1, og dermed går finnerne videre til gruppespillet i Europa League med en samlet sejr på 6-1.

Silkeborg overføres til gruppespil i Conference League.

Politiet mener, at kampene er forløbet uden større udfordringer for dem.