23. nov. 2021 - 11:43

Efter bandekonflikt: Politiet visiterer biler ved Ryparken



Politiet er tirsdag formiddag til stede omkring boligområdet Ryparken i København.

Her bliver biler standset og visiteret.

Onsdag i sidste uge blev der indført visitationszoner flere steder i København. Visitationszonerne omfatter områder på Nørrebro, Brønshøj, Nordvest og Ydre Østerbro, og betyder, at politiet kan visitere personer uden kendelse.

Det sker efter uger med flere skyderier og knivstikkerier, som ifølge politiet er en del af et opgør mellem to grupperinger i det københavnske bandemiljø.