Efter angreb mod Israel: Politi og blomster ved synagogen i København

Der er i løbet af weekenden lagt blomster ved den jødiske synagoge i København af forbipasserende i sympati med Israel, der lørdag morgen blev angrebet med 5.000 missiler, som Hamas havde affyret fra Gaza-striben.

Flere hundrede israelere har mistet livet i angrebet, ligesom Hamas har taget gidsler.

Israel har svaret igen med luftangreb mod Gaza-striben, som også har kostet flere hundrede menneskeliv.

Dansk politi har på grund af konflikten forstærket patruljeringen omkring bl.a. synagogen i København.

“Vi har skærpet opmærksomheden omkring israelske og jødiske interesser i politikredsen på baggrund af den igangværende konflikt,,” sagde Stefan Ladeby, Københavns Politi, lørdag til Ritzaus Bureau.