Dyrehandel og tattoo-shop i flammer

En større udrykning med deltagelse af flere brandstationer er hastet ud til meldinger om brand og røg i en dyrehandel og en tatoveringsbutik

Torsdag klokken 07.18 er alarmen om bygningsbrand i flere butikker indløbet til Midt- og Vestsjyllands Politi.

Der er tale om Brask Tattoo og Akvarie West.

Sort røg vælter på nuværende tidspunkt op fra butikkerne, der har adresse på Jernbane Alle 7 i Vildbjerg.

Til Herning Folkeblad oplyser indsatslederen fra brandvæsenet, at man omkring klokken 08.30 endnu ikke har branden under kontrol.

(Artiklen fortsætter under billedet)

På nuværende tidspunkt er der ikke oplysninger om, at nogen dyr eller mennesker skal være kommet til skade i branden.

Lige sådan er brandårsagen endnu heller kendt. Det bliver efterfølgende en opgave for Midt- og Vestjyllands Politi at klarlægge.

Mindst syv udrykningskøretøjer herunder seks brandbiler har deltaget i udrykningen.

Sidste år var der også brand i en større industrihal i Vildbjerg. Det kan du læse mere om her.