Søndag middag forsvandt en sportsdykker tæt på Ballen Havn i Vester Skerninge, som ligger i nærheden af Svendborg.
Da Fyns Politi ankom til stedet, var dykkeren blevet reddet op af en af sine meddykkere.
Det fortæller Johni Müller, som er vagtchef hos Fyns Politi.
– Nogle af hans dykkermakkere får ham reddet op af vandet, fordi han er gået under. Omstændighederne omkring det er vi ved at undersøge, siger vagtchefen.
Ifølge vagtchefen er der en af de andre dykkere, som sprang i vandet, og reddede den nødstedte dykker op på deres båd.
(Artiklen fortsætter under billedet)
– De sejler ind til Ballen Havn og bliver mødt af politi og læge, siger vagtchefen.
Dykkeren modtog behandling på stedet.
Både den nødstedte dykker og dykkeren, som sprang i vandet, blev kørt på hospitalet til kontrol. Ifølge vagtchefens oplysninger er de lettere tilskadekomne.
Politiet fik anmeldelsen klokken 12.13.
LÆS OGSÅ: