Drukneulykke: To personer er døde ved badning!

Arkivfoto

To personer er fredag omkommet ved den jyske vestkyst i forbindelse med badning, skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en opdatering på det sociale medie Twitter.

Begge er omkommet ved Vrist, der ligger tæt ved Harboøre.

Politiet var i første omgang rykket ud til en livløs 59-årig kvinde, der var blevet fundet af nogle badegæster.

Politiet fandt dog kort efter en mands ejendele cirka 800 meter længer nordpå, og en redningsaktion blev igangsat.

LÆS OGSÅ: 98-årig død – tre andre hårdt kvæstet efter trafikulykke

– Kort efter fandt Kystrednings personalet på redningsbåden en livløs mand i vandet, skriver politiet.

Manden blev kørt til Regionshospitalet i Gødstrup, men han blev erklæret død ved ankomsten.

Mandens pårørende er underrettet.

LÆS OGSÅ: Lastbil ramte bil i siden: Mor og søn er døde

Politiet kommer desuden med en opfordring til, at man passer på revlehuller og svømmer i områder med livredder.