Dreng sigtet for drabsforsøg – stak 18-årig flere gange med kniv

En 17-årig dreng er nu blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg efter et alvorligt knivstikkeri i Roskilde tidligere i december

En 18-årig mand blev den 15. december hastet til hospitalet og indlagt i kritisk tilstand efter et voldsomt knivoverfald på Vindingevej i Roskilde, hvor han var blevet stukket flere gange.

I kølvandet på knivstikkeriet pågik en intens efterforskning, der nu har ført til, at en 17-årig dreng fra Hedehusene er blevet anholdt onsdag eftermiddag.

SE OGSÅ: TO UNGE BLEV OVERFALDET AF NI GERNINGSMÆND MED KNIV

Den 17-årige er sigtet for drabsforsøg. Han fremstilles i grundlovsforhør torsdag klokken 13.00, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

OPDATERING KLOKKEN 15.02:

Anklagemyndigheden oplyser, at den mistænkte 17-årige dreng ved grundlovsforhøret er blevet varetægtsfængslet frem til den 19. januar.

Den 17-årig nægter sig skyldig, men kærede ikke varetægtsfængslingen.

Kort efter knivstikkeriet omkring gerningsstedet
Kort efter knivstikkeriet omkring gerningsstedet
Kort efter knivstikkeriet omkring gerningsstedet