Dreng ramt af knivstik: Kørt fra Vestegnen til Rigshospitalet!

En dreng er blevet ramt af et knivstik efter at være blevet overfaldet af en gruppe unge mennesker lørdag aften på Sportsvej i Glostrup.

“Offeret er under 18 år. Han er kørt til Traumecentret på Rigshospitalet i København, men han er ikke alvorligt ramt,” siger vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, Tommy Mandrup, til presse-fotos.dk

“Han blev overfaldet af en gruppe på fem-seks unge mennesker på Sportsvej. Der var dog kun én, der førte kniven, og han nåede ligesom de andre at løbe væk, inden vi kom til stedet,” fortæller vagtchefen, som derfor meget gerne vil høre fra vidner, der måtte have set noget.

LÆS OGSÅ: Det vrimler med politi: Muligt knivstik på Vestegnen

Vagtchefen kan ikke sige noget om, hvorvidt knivstikkeriet er bande-relateret.

“Så langt er vi endnu ikke i efterforskningen,” siger han.

Området er stadig spærret af, fordi politiet er i gang med tekniske undersøgelser på stedet.