Flaget gik mandag på halv på Ryomgård Realskole på Djursland, efter at en af skolens elever søndag aften blev dræbt efter at være stukket med kniv på Stationspladsen i Grenå.
Skolen vil også lave en mindehøjtidelighed til ære for den 15-årige dreng.
Ledelsen har desuden været i kontakt med krisepsykologer, som kan hjælpe de elever, der måtte have behov for at tale med en krisepsykolog om drabet på deres kammerat. Det skriver Randers Amts Avis (kræver login).
Østjyllands Politi siger til tv2.dk, at offer og gerningsmand sandsynligvis kendte hinanden i forvejen.
“Det ser ud til, at de har haft en eller anden form for uoverensstemmelse, der søndag aften endte i en konfrontation,” siger vicepolitiinspektør Flemming Nørgaard til mediet.
På drabsstedet er der lagt blomster og tændt lys. Det kan du læse mere om ved at klikke HER
En anden 15-årig er anholdt og sigtet for manddrab. Han skal i grundlovsforhør mandag. Det kan du læse mere om ved at klikke HER.