Drama på værthus: Mand fanget i lyserøde plyshåndjern

Natten til lørdag kørte politiet ud til noget af en bizar hændelse på værtshuset Potten Øl- og Vinstue i Skive. En mand sad iført lyserøde plyshåndjern og kunne kunne komme fri. Gerningsmanden var gået fra stedet uden at låse håndjernene op.

Det skriver TV Midtvest.

Den 29-årige mand havde selv forsøgt at komme fra fra de lyserøde lænker, men måtte opgive og ringe efter politiet, som kom og hjalp ham.

LIGE NU LÆSER ANDRE: PROBLEMER MED VARMEN – 10.000 HUSSTANDE RAMT

Vagtchefen fortæller til mediet, at gerningsmanden havde låst håndjernene, hvorefter han var gået fra stedet.

“Den 29-årige var lettere beruset, og han fortalte, at en ukendt mand pludseligt havde taget håndjernene på ham, hvorefter han sagde, at han ingen nøgle havde, og så var han gået”, siger vagtchefen til TV Midtvest.

Der er endnu ingen anholdelser i sagen, og derfor vides det ikke, om den lyserøde bandit igen kan slå til det jyske natteliv.

Arkivfoto