Brandvæsen og politi er rykket ud til et alarmopkald fra en parkerinsplads på den københavnske vestegn.
Mandag aften ved 20-tiden er Københavns Vestegns Politi sammen med brandvæsenet til stede på Stensmosevej i Albertslund.
Her er beredskabet rykket ud til meldinger om brand.
Ifølge den indledende anmeldelse er der udbrudt bygningsbrand i et fritliggende skur.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Fremme på stedet meddeler Presse-fotos.dks udsendte, at situationen er kommet hurtigt under kontrol, og branden er slukket.
Det er sket, før flammer har nået at få fat i andre genstande eller natur.
Københavns Vestegns Politi forsøger nu at klarlægge de nærmere omstændigheder til branden herunder, hvorfor den er brudt ud.
Der er ikke nogen personer, der er kommet til skade.