27. jan. 2023 - 10:44

Dræbt i højresvingsulykke: Nu er lastbilchauffør sigtet for uagtsomt manddrab



En lastbilchauffør er blevet sigtet for uagtsomt manddrab efter en højresvingsulykke torsdag

En 57-årig kvinde blev torsdag eftermiddag dræbt i en højresvingsulykke i krydset mellem Munkegårdsvej og Egeskovvej i den nordsjællandske by Kvistgård.

Annonce

Fredag oplyser Nordsjællands Politi til B.T., at lastbilchaufføren bliver fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Helsingør i dag klokken 13.00.

Her er han sigtet for uagtsomt manddrab.

De nærmere detaljer i sigtelsen vil fremgå under grundlovsforhøret og er derfor på nuværende tidspunkt ukendt.

SE OGSÅ: 49 BRANDFOLK INDSAT VED EKSPLOSION OG ENORM BRAND

Det var torsdag klokken 14.00, at Nordsjællands Politi fik anmeldelsen om højresvingsulykken i krydset i Kvistgård, der ligger sydvest for Helsingør.

Annonce

Allerede 20 minutter senere kunne politikredsen fortælle, at en 57-årig kvinde var afgået ved døden.

OPDATERING:

Vagtchefen ved Nordsjællands Politi Sebastian Føns har oplyst til Helsingør Dagblad, at den 49-årige lastbilchauffør blev anholdt en time efter dødsulykken. Politiet har mistanke om, at han var narkopåvirket.

“Han er blevet testet positiv for euforiserende stoffer,” siger Sebastian Føns til mediet.

Annonce


ANDRE LÆSER OGSÅ