Drab på Christiania: Anholdt mand er nu varetægtsfængslet!

En mand er blevet varetægtsfængslet, efter at han natten til søndag blev anholdt efter en skudepisode på Christiania i København, hvor en 30-årig mand blev dræbt og fire andre såret.

LÆS OGSÅ: Efter Christiania-drab: Politiet leder efter to mænd

Københavns Politi skriver på X (det tidligere Twitter):

“Grundlovsforhøret er færdigt, og den anholdte relateret til gårsdagens skyderi i og omkring Stjerneskibet i Pusher Street på Christiania er varetægtsfængslet i 25 dage. Det skal endvidere bemærkes, at forsvareren har kæret kendelsen til landsretten.”

Endnu en mand blev anholdt natten til lørdag, men han er efterfølgende blevet løsladt. Det kan du læse mere om ved at klikke HER.

Politiet jagter i øjeblikket to andre, som de mistænker for at have forbindelse til skudepisoden. De flygtede efter lørdagens skyderi på el-cykel i retning mod Langebro, som er en af de broer, der forbinder Amager med Sjælland.