Dømt for narko- og våbenhandel: Anklager går efter udvisning

Tre mænd er mandag formiddag kendt skyldige i omfattende narko- og våbenhandel, og anklageren går efter at udvise to af mændene.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

De tre mænd er fra Struer, og de er blevet dømt ved Retten i Holstebro.

LÆS OGSÅ: 400 kilo kokain til Danmark: Fængsel i 122 år!

Politiet har brugt agenter for at opklare sagen og for at få de tre mænd dømt.

Anklageren vil forsøge at få to mænd på 32 år udvist af Danmark. Den tredje dømte er en 62-årig mand, som er dansk statsborger.

Retten foretager strafudmålingen senere mandag.