Dømt for drab: Druknede 11-årig pige i sneen

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En 28-årig mand blev torsdag ved Qaasuitsup Kredsret på Grønland idømt otte års anstaltsanbringelse for at have dræbt en 11-årig pige.

Det oplyser Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

Drabet fandt sted i november sidste år, hvor manden overfaldt en 11-årig pige i Aasiaat i Vestgrønland. Her tog han fat i hendes hals og lagde sig oven på hende, så hendes ansigt blev dækket af sneen. Pigen døde således ved at drukne i sneen.

I retten erkendte manden, at han havde udøvet vold mod pigen, som førte til hendes død. Han nægtede sig dog skyldig i drab.

Alligevel vurderede Kredsretten, at manden måtte have indset, at pigen kunne dø af overfaldet og han blev derfor erklæret skyldig i drab. Samtidig vurderede retten også, at pigens unge alder var en skærpende omstændighed i sagen.

Manden blev således idømt otte års anstaltsanbringelse.

Anklagemyndigheden krævede oprindeligt ti års anbringelse af manden og overvejer derfor nu, om de skal anke sagen til Grønlands Landsret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce