Dømt for børneporno: 55-årig mand skal ikke i fængsel – filmede nøgen steddatter på badeværelset

En 55-årig mand blev onsdag idømt 60 dages betinget fængsel ved Retten i Odense for at have krænket sin steddatters og nu tidligere hustrus blufærdighed. Derudover blev manden dømt for børneporno. 

Krænkelserne bestod i, at den 55-årige igennem en ukendt periode og frem til 2019 har filmet sin steddatter og hendes mor, mens de to var nøgne eller delvist afklædte, på hjemmets badeværelse. 

Han blev også dømt for at have filmet sin steddatter, mens hun var nøgen eller delvist afklædt på sit værelse. 

Retten har dermed fundet, at der ikke var grundlag for, at sende den 55-årige i fængsel. 

Udover blufærdighedskrænkelse blev manden også dømt for børneporno, da han havde gemt billederne af sin mindreårige steddatter på sin telefon.