Dødsbrand i Roskilde – 11 ambulancer og læge på plads

Tidligt torsdag morgen blev Roskilde Brandvæsen sendt til lejlighedsbrand i Æblehaven i Roskilde. Ved ankomst var lejligheden overtændt, og flammer og røg væltede ud fra lejligheden. Beredskab 4K station Taastrup blev sendt som assistance. En ældre kvinde og hendes kat mistede livet i branden. 
De omkringliggende lejligheder blev evakueret, og flere personer blev tilset af ambulancefolk, som var mødt talstærkt op. Ca 11 Ambulancer, 1 lægebil og 1 paramediciner var på plads. 
Derudover var politiet talstærkt tilstede og spærrede området af, så redningspersonalet kunne få arbejdsro.