11. jan. 2023 - 21:38

Død mor stjålet fra bil: “Asken er blevet hældt ud på græsset”



Asken fra den forsvundne urne fra Frederiksberg er netop blevet fundet. Men urnen, som asken har ligget i, er stadig ikke vendt tilbage.

Det fortæller Jensigne H Madsen, der tidligere onsdag aften efterlyste urnen med hendes mors aske, som var blevet stjålet efter indbrud i en bil.

LÆS OGSÅ: DESPERAT DATTER MED NØDRÅB EFTER INDBRUD: “GIV MIG MIN MORS URNE TILBAGE!”

“De har hældt asken ud, men urnen har de taget med sig. Vi har fundet asken på en græsplæne i nærheden”, fortæller Jensigne H Madsen.

Selvom der ikke er nogen urne, er det vigtigst, at asken er tilbage, fortæller Jensigne til presse-fotos.dk.

Nu kan asken komme til Grønland i morgen, som var planen fra start – selvom det bliver uden den indgraverede urne.



ANDRE LÆSER OGSÅ