
Færdselsuheld mellem to personbiler
Onsdag morgen er der sket et færdselsuheld på Ebeltoftvej i Ebeltoft lige ved Stubbe Sø på Djursland.
Her er to personbiler kørt ind i hinanden og holder nu ødelagte tilbage – en af bilerne er under uheldet skredet ned i grøften og står op ad et stort grantræ, mens den anden bil holder på en skrænt og er tæt på at tippe ned i grøften.
Begge biler er primært ødelagt på fronten.
På billederne kan man samtidig se, at der ligger vragdele spredt omkring på vejen.
SE OGSÅ: POLITIET MED OPDATERING EFTER MOR OG TO BØRN BLEV FUNDET DØDE
Østjyllands Politi har været på stedet, hvor man blandt andet har sat trafikkegler op.
Presse-fotos.dk er ikke bekendt med de nærmere omstændigheder, men der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.






