Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er klar til at lempe reglerne for, hvornår politiet viderebringer oplysninger til pressen om nationalitet.
Det siger han onsdag på et samråd, som er indkaldt på baggrund af en sag i Aarhus om en mulig gruppevoldtægt, hvor politiet oplyste til pressen, at det var en fejl at oplyse, at de mulige gerningsmænd var “ikke etnisk danske”.
‘Det giver god mening at se på, om der inden for rammerne af gældende ret er mulighed for, at politiet i videre udstrækning end i dag kan videregive oplysninger om for eksempel gerningspersoners nationalitet’, siger Hummelgaard.
Han har bedt Rigspolitiet under inddragelse af Justitsministeriet om at overveje en tilpasning af håndbogen for håndtering af pressehændelser.
Dilemmaet er, at etnicitet ofte er beskyttet af databeskyttelsesregler og kan således ikke altid oplyses, mens nationalitet ikke er en særlig beskyttet oplysning og derfor ofte kan offentliggøres.
Begrebet etnicitet er ikke entydigt, ligesom det ikke er oplysninger, politiet som udgangspunkt har eller registrerer.
Etnicitet er en beskyttet personoplysning, hvis det sammen med andre informationer kan gøre det muligt at identificere den enkelte. Derfor vil ministeren i stedet lempe reglerne for oplysning af nationalitet.
Folketingsmedlem Mikkel Bjørn (DF) har en teori om, at det er toppen af politiet, som ønsker at tilbageholde visse oplysninger.
‘Jeg har umiddelbart en mistanke om, at der sidder nogle folk oppe i Rigspolitiet, som ikke synes, det er comme il faut at oplyse de her ting, og så er der nogle menige politifolk i deres daglige virke, som synes, det er lidt mere relevant at få oplyst de her ting’, siger han.
Justitsministeren fremhæver dog, at oplysning om etnicitet i mange tilfælde er en personoplysning og derfor falder ind under databeskyttelsesreglerne.
‘Det er de enkelte politikredses vurdering og ikke Rigspolitiet, og der skal ikke særligt meget til, før der er tale om en personoplysning i databeskyttelsesreglernes forstand’, siger Peter Hummelgaard.
Ministeren mener, at det er vigtigt, at skelne mellem efterforskning og fældende domsafgørelser, hvor der kommer konkrete oplysninger om sagen frem.
‘Man udvælger, hvad der er vigtigt at kommunikere om ud fra et efterforskningshensyn’.
–’eg er principielt enig i, at man skal kommunikere så åbent, som forholdene tillader’, siger Hummelgaard.
Mikkel Bjørn mener, at det er vigtigt at oplyse etnicitet, så der ikke opstår ekkokamre, og ministeren siger, at udenlandske mænd oftere er repræsenteret i statistikker for kriminalitet.
‘Virkeligheden er, at der er en overrepræsentation i især de groveste personfarlige forbrydelser’, siger han.
Læsernes udvalgte
