Derfor så du en karavane af politimotorcykler på vejene i dag

Hvis du så et noget usædvanligt syn i dag, hvor en masse politimotorcykler kørte på vejene mellem Roskilde og Odense, så har du svaret på hvorfor lige her

Cirka 25 politimotorcykler og tre patruljevogne prøvekørte i dag den danske Tour-rute. Det sker, fordi politiet skal være fortrolig med vejene og kende til alle udfordringer, der kunne opstå.

“Det er rigtig vigtigt, at de betjente, der skal eskorte den store reklamekaravane, cykelrytterne og hele det store følge af ledsagerbiler, kender både ruten og deres opgave på dagen rigtig godt,” siger eskorteansvarlig politikommissær Axel Sørensen fra Københavns Politi til Ritzau.

SE OGSÅ: POLITIETS NYE EDDERFLOTTE MOTORCYKEL: ACCELERERER SOM EN GEPARD

Karavanen af politimotorcykler kørte fra Roskilde i dag tirsdag klokken 13.30, hvor efter ruten går igennem Lejre, Holbæk, Odsherred, Kalundborg, Korsør, over Storebæltsbroen, Nyborg og så til sidst Odense, for betjente overnatter.

Fortsætter d. 8. juni

Onsdag sætter betjentene sig op på motorcyklerne igen og kører klokken 8.30 fra Odense med kurs mod Vejle. Fra Vejle kører karavanen mod Sønderborg igennem blandt andet Jelling, Kolding, Christiansfeld, Haderslev og Aabenraa. I Sønderborg slutter det hele, ligesom også rytterne i Tour De France-feltet slutter deres Danmarks rundtur her.

SE OGSÅ: VOLDSOM ULYKKE: POLITIMOTORCYKEL TOTALSKADET

Tour De France sættes i gang i Danmark den 1. juli med tre etaper, der foregår som følger:

  1. etape: København – København (fredag d. 1. juli)
  2. etape: Roskilde – Nyborg (lørdag d. 2. juli)
  3. etape: Vejle – Sønderborg (søndag d. 3. juli)